For nogle dage siden formastede Rasmus Stoklund sig til at mene og endog sige, at man ikke skal søge julehjælp, hvis man ikke fejrer jul.
Min første tanke var – ’nej, det skal man da ikke – og det gør man vel heller ikke?’
Og med risiko for at blive kaldt kold og kynisk, asocial eller politisk ukorrekt, ja – så mener jeg stadig, hvad jeg mente for nogle dage siden.
Jeg har selvfølgelig tænkt en del over, hvad der fik borgmestre, politikere på og udenfor Christiansborg og mange andre til at fare i flint over Stoklunds appel.
’Julen og dermed julehjælp handler ikke om religion’, var en af udtalelserne – og en anden var, ’at det er vigtigt at hjælpe alle de fattige familier og børn’.
Det er nu længe siden, at det er gået op for mig, at julen ikke handler om religion, selvom jeg tillader mig at mene, at den har et religiøst islæt eller måske burde have. Næh, som så meget andet handler julen om FORBRUG. Det handler om, at lige i den her – også for politikere overskuelige periode – skal alle være så gode, at det næsten er til at få kvalme af.
Vi skal være sammen med familie og venner og hygge.
Vi skal have det rigtige juletræ og den rigtige mad.
Vi skal købe gaver, så vi kan vise vores kærlighed.
Vi skal være gode ved de fattige.
Vi skal tænke på de ensomme.
Vi skal glemme at hjerte rimer på smerte.
Ingen skal mangle noget. I hvert fald ikke i december!
Jeg bliver så træt af al den falske godhed og de politiske udtalelser om børn, børnefamilier og fattigdom, især når det kun gælder i december.
Jeg synes, julen bliver brugt som aflad for politikere, der ikke kan finde ud af at gøre noget ved problemerne – de åbenbart i julelysets klare skær så tydeligt ser hvert år i december – i årets andre 11 måneder. Og jeg synes, det er en gratis omgang, når det er forskellige mere eller mindre private foreninger, der deler hjælpen ud.
Jeg er angiveligt en rigtig ’jule spoiler’.
Jeg er mega kedelig, fordi jeg synes, december (som starter i oktober af hensyn til omsætningen) er en opreklameret måned, hvor der er så meget uægte glæde og godhed.
Det er nok fordi, jeg er sådan en, der holder af hverdagen; det er trods alt ikke december 12 måneder om året. Jeg holder også af troværdighed og hæderlighed. Jeg er på mange måder meget mere til de andre 11 måneder i året.
Og så ville jeg ønske, at ’’det hele’’ – godheden, overskuddet, samværet, nærheden – ikke blev bundet op på nogle få dage i julen.
Indrømmet – jeg er ikke noget julemenneske, så derfor ville det ikke genere mig at sidde alene, uden gaver, uden den store julemenu og juletræ.
Sådan er det bestemt ikke for alle – og det anerkender jeg – men måske det kunne være en ide ikke at satse så meget på én måned.
Politikerne kan ikke købe sig aflad. De kan holde jul og så trække i arbejdstøjet de kommende 11 måneder.
EN GLÆDELIG OG FREDELIG JUL TIL ALLE.
***