I mit supervisionsarbejde tager jeg afsæt i det faglige liv, og det overordnede mål er faglig og personlig udvikling. Supervision er en kontraktbestemt og udviklingsorienteret dialog. Supervision er en læreproces over tid.
Mit udgangspunkt er ‘Supervisionsrummet’, der kan defineres som:
En samtale mellem supervisor og medarbejder om medarbejderens arbejde med klienten, og som tager sit udgangspunkt i det ‘klient-orienterede’, og som kan strække sig ind i det ‘medarbejder-orienterede’ område.
Det betyder, at mit fokus i forhold til supervisanden vil være: ‘Hvad er dit problem i den her sammenhæng?’
Supervisionsrummet og supervisionssamtalen indeholder således 3 elementer, som kan vægtes forskelligt:
Klientfokus Relationsfokus Supervisandfokus
Ved supervision i grupper arbejder jeg med reflekterende team.
Det er min erfaring, at supervision er med til at skabe arbejdsglæde, fordybelse og øget refleksion over såvel relationer og tankemønstre som handlemuligheder.