Jeg holder af hverdagen, men nu er det jul igen….

Jeg holder mest af alt af hverdagen, men nu er det altså jul igen og jul igen…

Jul med alt, hvad det også indebærer af fattigdom, overforbrug, julehygge og fællesskab – og en tid, hvor smerte også rimer på hjerte.

Nu skal alle være glade og deltage i det store ’fællesskab’ – her må ingen være sorgfulde eller ensomme – det hører hverdagen til.

Her må vi til gengæld godt være ensomme, triste, fattige og uden for fællesskabet.

Jeg holder af hverdagen, men nu er det altså jul…

En tid, hvor vi helst lukker øjnene for krig og ufred – og hvem trænger ikke til en pause fra det?

Måske mest af alt dem, der sidder midt i infernoet, mens vi andre fredsommeligt fortærer and og ris a la mande – danser om det økologiske juletræ for at værne om miljøet – øh? – og vælter os i overflod, som med lethed opvejer det måske miljøvenlige juletræ!

Jeg holder af hverdagen, fordi det er den, der er mest af. Fordi det er den, der skal fungere og vise, om vi reelt har overskud til at vise samfundssind i ordets bedste forstand.

Vi bliver ikke fede mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul.

Jeg kunne ønske, at fokus var på alt det, der sker mellem nytår og jul og ikke kun i de få dage mellem jul og nytår…

Til dem, der holder af julen, nyder den, fejrer den – det er helt okay med mig.

Bare I ikke glemmer hverdagen.

Glædelig jul og den bedste hverdag til alle.