Forleden var jeg på mit sidste hjemmebesøg som socialrådgiver i Scleroseforeningen og besøgte et yngre medlem, som er meget hårdt ramt fysisk af sclerosen.

Vi sad og småsnakkede, mens vi ventede på en veninde, som skulle deltage i møde.

Snakken faldt blandt andet på Tour de France og Jonas Vingegaards sejr. Jeg ser ikke Tour de France, men har fulgt med i, hvordan det gik den unge fyr fra Glyngøre. Dels synes jeg, at det er en vældig kraftpræstation, dels synes jeg rigtig godt om Jonas Vingegaard og hans stille, ydmyge, begavede og jordnære tilgang til al den opmærksomhed, han har været genstand for.

Medlemmet sagde stille, at det da godt nok var meget ståhej for bare at have cyklet hurtigt på en cykel…

Og så sagde hun det, som egentlig er omdrejningspunktet for dette indlæg:

”Han skulle prøve at være i min krop bare én dag… Det synes jeg ville være noget af en præstation.”

Og det fik mig til at tænke, at mange mennesker med sclerose kører Tour de France hver dag. Hver eneste dag må de på godt og ondt tage den gule førertrøje på – nogle dage også den grønne og den prikkede, selvom de nok ikke spurter så meget – men der er mange bjergetaper i et sclerose liv!

Og så tænker jeg på politikerne…

Hvor er de ”folkelige” politikere – Mette Frederiksen og alle de andre – når de sclerose ramte skal hyldes efter dagens ”etapesejr” eller de dage, hvor de slet ikke når i mål?

Her bliver der ikke taget mange selfies med dagens vinder – sommerferien afbrydes ikke til fordel for en tur rundt i landet i privatfly for at blive set sammen med vinderen og for at hylde vedkommende…

Man kan måske sige ”Skæg for sig og snot for sig.”

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, hvor mange penge Danmark og nogle danske kommuner har brugt på Tour de France starten…. uden at vi som borgere har kunnet få særlig indsigt i, hvordan pengene er blevet brugt! Og i en tid, hvor der skæres ind til benes, sænkes standarder og hvor borgere nogle gange ikke kommer ud af sengen eller bare ud, fordi der ikke er ressourcer.

For egen regning – ja, så tror jeg egentlig godt, at Jonas Vingegaard vil kunne forstå, hvilken bedrift en dag i en sclerose krop vil være, så måske er det ok, at han blive hyldet for sin præstation?

Det, jeg synes, er kvalmende, er at se politikerne, der nærmest selv lader sig hylde, mens de står halvvejs på podiet og soler sig i skyggen af Tour de France vinderen. Uden at have lavet en døjt.

Var der nogen, der sagde valg? Tja. Så er ét i hvert fald sikkert:

Så er politikerne på ”podierne” rundt om i landet i nogle uger. Så er det selfietid, dyre løfter, guld og grønne skove og masser af valgflæsk.

Der sker så det, der nogle gange også sker for Tour de France – efter et stykke tid er det hele glemt.

Men Tour de Sclerose løbet fortsætter…. i al stilhed. Lige indtil næste valg…

Tak for denne gang og god vind – om man så må sige!