En stille morgentur får mig til at tænke, at Langeland og også Bagenkop har meget af det, jeg godt kan lide og har brug for.
Her er småt, men der mangler sådan set ikke noget. Her er ingen fancy cafeer eller butikker, men det er der jo heller ikke andre steder i disse tider, hvor det meste af landet er lukket. Vi klarer os med Brugsen, og så er det ligesom til en side.
Her er også stort, fordi der er så fantastisk en natur med hatbakker, stenede, smukke kystlinjer, små skove og plantager, sandstrande, stille og til tider frådende hav. Her er uvejr, og her er vejr.
Her er for det meste ret stille – faktisk er det mest naturen, der ‘larmer’ – det vil sige vinden suser i træerne, ænder og gæs på træk og rågekolonien, når den lander til aften på Fredsbjerg.
Her er fred og ro. Man kommer ned i tempo især mentalt, og det gamle ord ‘sysler’ får pludselig sin berettigelse. Der er mange ting, man kan, når man ikke skal men har muligheden.
Som at gå en stille morgentur og bare se på det, der nu er. Sjove huse, en smuk havn og ja, så den obligatoriske cykel med en grøn kasse på. Og så alt det, der ikke skal fotograferes, fordi man også skal være i luften, sanse vejret og nyde indtrykkene.
En anden syssel er at samle hulsten på stranden. Det er næsten et tag selv bord og utroligt afslappende og sjovt. De kan sættes på line og hænges op… og så er den dag ligesom gået.