Dødens bolig…

Lad mig gøre det helt klart fra en start. Dette er en hæslig bog! Det kræver mod og overskud at læse den, og det foregår bedst i mindre bidder.
Lad mig også pointere, at det for mig er en nødvendig bog og et kæmpe stykke arbejde, som forfatteren Peter Langwithz Smith har udført. Jeg satte mig for at læse den, da den udkom – dels fordi jeg synes, at det for mig er næsten en pligt, og dels fordi forfatteren er esbjergenser og har en kæmpe viden på området.
Jeg har ikke læst den færdig endnu – er vel sådan halvvejs igennem de ca. 700 sider. Jeg har kun ét kritikpunkt – og det er formatet. Det håbløst. Den er meget stor og meget tung. To eller tre bind ville have været bedre efter min mening.
Så er den på mere end én måde tung at læse – det er den grusomste bog, jeg nogensinde har læst! Aldrig i livet har jeg læst om så megen rendyrket ondskab og så megen lidelse. Og jeg synes ikke, at jeg fornægter virkeligheden heller ikke i bogform.
Jeg vidste ikke vældigt meget om koncentrationslejre – og krig interesserer mig ikke, hvis jeg kan udtrykke det sådan? Men af en eller anden grund havde jeg det sådan, at den måtte jeg læse – det skulle jeg – det var min pligt. Og sådan har jeg det stadig.
Jeg var ikke klar over omfanget af koncentrationslejre – over den helt ufattelige ondskab – over den enorme lidelse og over den ekstreme mangel på mening i det hele. Jo, jeg vidste godt det hele – bare ikke at det var så uhyrligt!
Måske gør det også en forskel at læse om det – og ikke ’kun’ se fotos af sultne og afpillede fanger. Ordet har magt – og det havde Hitler og hans folk ved Gud også.

MÅ DET ALDRIG SKE IGEN!