Så er julen forbi. Den har også varet længe! Sådan cirka i efterårsferien startede de første reklamer for julens komme, og inden længe var der både klejner og brunkager at få i flere forretninger. Vi havde knapt slået parasollen ned og sat grillen til side!
Engang var der en sætning: ’Alting har sin tid’. Sådan er det ikke mere, og da slet ikke når det drejer sig om de såkaldte højtider. Julen starter nærmest, som sensommeren er gået på hæld. Midt i det hele kommer så Black Friday, som bliver til Black Weekend ja ligefrem til Black November! Her ser man så den såkaldte civiliserede verden gå amok, og kampen om varerne ligner mest af alt noget langt mere tragisk – nemlig når nødlidende mennesker flokkes om udlevering af for lidt nødhjælp!
Julen er hjerternes fest eller er den? Mest af alt ligner det én stor forbrugsfest, hvor kapitalismen og markedskræfterne kæmper en brav kamp om at få fat i de mange mennesker, der i den grad lider nød og mangler varer. Op til jul købes der ind, som om forretningerne aldrig åbnede igen.
Midt i udsalgsrusen, som starter allerede 27. december sker katastrofen: Fætter BR går konkurs og må lukke sine forretninger. Familien Danmark står igen i kø for at bytte, indløse måske gældende gavekort – og bliver i fremtiden overladt til nethandel. SUK. Det er hårde tider.
I dag – dagen før nytårsaften – står folk i butikkerne lidt småtomme i blikket og forsøger at finde vej mellem serpentiner, champagne, østers, kransekage og alt det andet, der skal til for at holde kolesteroltallet oppe og fedtleveren i gang… så vi kan ligge brak på tirsdag til de sidste kanonslag, nytårskoncert og skihop! Og statsministerens nytårstale ikke at forglemme!
Heldigvis er der så allerede nu reklamer for fastelavnsboller – jeg troede, det var løgn – men nej. Det er godt at have endnu en ’højtid’ at se frem til engang i februar, hvor alle slankekure og nytårsforsætter er glemt, og skiferien står for døren.
For det er heldigvis sådan, at nu bliver der rolige og stabile forhold igen. Januar er nemlig helt forudsigelig, og helt som den plejer at være: Nu skal vi så starte på den famøse slankekur.
Jeg så forleden et kulørt blad, der annoncerede ’slankekuren der holder hele året’. Se det er noget nyt!
Det er igen tid for rygestop, motions og fitness start, afholdenhed og alle de andre nytårsforsætter om det ene og det andet. Heldigvis ved vi også godt, hvordan det ender. Allerede i slutningen af januar stopper dét mareridt, og mange vender tilbage til den gamle, almindelige hverdag, hvor der nok er plads til broccoli og hvidkål, men hvor der også ryger en fransk hotdog med, når bilen skal have brændstof på. PYH. Endelig er alt normalt.
Jeg har været ude og gå en lang tur i dag – dels fordi vejret var godt dels for at samle tankerne til dette blog indlæg. Man tænker så godt, når man går. Når jeg ser på omgivelserne – det være sig forretninger, reklamer, annoncer og meget andet – ja så får jeg den der fornemmelse af, at livet skal leves mellem jul og nytår – her skal vi rigtigt hygge os og dyrke familien og nærværet, her skal alle forventninger indfries både de materielle og ikke materielle…
Jeg fik også den tanke, at julen er, hvad man gør den til. Og jeg tror såmænd, at der er mange, der har det ligesom mig – nemlig at det på alle måder er for meget. At det hele går amok. Og ikke mindst, at det ikke er mellem jul og nytår, at livet skal leves – men derimod mellem nytår og jul.
Ikke alle kan leve op til de mange forventninger. Jul og andre højtider er for mange mennesker også forbundet med smerte, savn, sorg, ensomhed, fattigdom og meget mere af den ikke så hyggelige slags. Alle står på nakken af hinanden for at hjælpe her til jul – for ingen må lide i den tid. Det er selvfølgelig meget smukt, men der kommer også en hverdag – og måske kan det være godt lige at blive mindet om, at livet faktisk fortsætter efter nytår, og det varer helt til næste jul.
Godt nytår og godt nyt år.
