TILOS til os…

I sidste blogindlæg om TILOS skrev jeg om Troværdig turisme, Idealisme og Independens samt Langsomhed. Denne gang skal de handle om ’OS’ nemlig Overvældende natur samt Stilhed og Simple Living.

Overvældende natur

Generelt er Tilos generøs med naturoplevelser, og vi bliver ofte helt overvældet af, hvor meget sådan en lille ø kan rumme af skønhed, overdådighed, farver, dufte og ja, selvfølgelig stilhed.

Vi har efterhånden mange steder, som vi ved hvert besøg skal gense, og selvom vi har været der før og ofte en 6-8 gange eller mere, rammes vi igen og igen af, hvor smukt og uberørt, der er. Hvor fantastisk det er er stå på en sti og se udover majestætiske klipper, det turkis blå og grønne hav, de mange små bugter og strande, rovfuglene der giver opvisning. Det mest luksuriøse – synes vi – er, at vi meget ofte kan have det hele for os selv! Vel møder vi mennesker, men vi kan nemt gå meget langt og længe og så kun møde 1 eller 2 andre eller slet ingen. Det er i sig selv overvældende!

Vi har flere yndlingssteder, men et står øverst på listen – vores hemmelige strand. Og jo, den har et navn – men forbliver hemmelig indtil videre. Stedet har alt, hvad man kan drømme om! Men man skal arbejde for sagen – og måske er det en af grundene til, at vi ofte er der alene…

Det kræver en lidt hård opstigning og siden en hård nedstigning til tider klatring på ca. 5 km. Så skal man lige over og igennem nogle kæmpesten, som billedet viser – og så kommer belønningen! Den smukkeste lille bugt og strand omkranset af kæmpesten og stejle klipper, hvor gederne, der ofte er vores eneste selskab, elegant løber rundt. Og så kan man ellers smide kludene og kaste sig ud i rent, klart til tider næsten lunt vand. Det trænger man til efter vandreturen, hvor sveden ofte løber af én, hvis man da ikke er gået hjemmefra kl. 7.

 

 

 

 

 

 

En, to – ja mange gange i løbet af nogle timer kan jeg kaste mig i vandet. Jeg er ikke nogen ’vandhund’, men på den hemmelige strand elsker jeg at bade!

Udsigten er smuk, enkel, overvældende, beroligende og igen er der nærmest muse stille. Det er en lise for sjælen!

Efter nogle timer er det tid at gå hjem igen. Huden strammer af sol og salt. Det er en fin og varm tur hjem, men så er det jo et held, at vi kender gode steder, hvor vi kan få en is, kaffe og kage eller bare gå hjem til lidt græsk yoghurt på altanen, hvor udsigten såmænd også er helt fin.

Stilhed og Simple Living

Noget af det, jeg elsker allermest ved Tilos, er – som jeg vist har skrevet mange gange – stilheden. Jeg har et andet sted, som jeg elsker at gå til – nemlig et lille kapel. Jeg er altid inde, og nogle gange tænder jeg et lys for nogen af dem, jeg har mistet og savner. Andre gange skal jeg bare lige se, at alt er, som det plejer. Det er det!

Udenfor kan man sætte sig, og så har man hele bugten med havnebyen, Livadia, samt meget mere som det smukkeste maleri foran sig. Igen et af disse steder, hvor roen og stilheden rammer én. Jeg ved ikke, hvad det er, men det er bare et helt særligt sted for mig. Jeg kunne sidde der i timevis og kigge og lade roen falde på. For det er vist det, der sker. Roen falder på én både fysisk men især psykisk.

Noget andet, jeg elsker ved ferierne på Tilos, er det simple eller enkle liv, vi lever dér. Vandring fordrer i bund og grund kun, at man sætter det ene ben foran det andet – resten får man næsten foræret.

Vi bor som regel udmærket, men jeg tænker, at mange ville finde det for ’primitivt’. Det er utroligt, hvor langt man kan komme med lidt, når man tænker på alt det ’isenkram’, de fleste af os har derhjemme. Det har ofte slået mig efter nogen tid, at man kan klare sig med næsten ingenting. En seng, et bad, et absolut minimalistisk køkken og så balkonen eller terrassen ikke at forglemme. Den er næsten det vigtigste sted, og det sted, vi ’lever’, når vi ikke er uden for den lille matrikel.

Når køkkenet bliver beskrevet er det ofte med ordet ’spartansk’ – og det er i den grad lige i øjet. De første gange var jeg noget overrasket over, hvor lidt der var – og tænkte, at her får vi aldrig lavet mad. Vi laver nemlig selv mad, når vi rejser – det er faktisk et krav, at det er en mulighed, når vi skal afsted i mere end et par dage.

Hver gang tror jeg, at det ikke kan blive mere spartansk… denne gang var den største ’udfordring’, at der kun var én kogeplade. Vi plejer at have to, en kasserolle, en bulet og ujævn pande og tja, det er så det. Af en eller anden grund er der altid et dørslag og en mikroovn.

Nu er det ikke sådan, at der skal varm mad på bordet hver dag. Faktisk benytter vi os af, at det er meget enkelt at lave en græsk salat med alle de gode ting, der er at finde lokalt.

Dernæst er pastaretter af forskellig variation også en god mulighed – det kræver blot lidt planlægning, når der både skal koges og steges – og maden godt må serveres varm til sidst!

Det kan fint lade sig gøre – også med én kogeplade. Ind imellem får vi også kylling til – købt hos den lokale slagter, som vi fandt efter et par år!

Lige som græsk salat er et ’must’ er også æggekage et ’must’, når vi er på Tilos. Og se hvilken herlighed, der kan frembringes i et spartansk udrustet køkken. Kan man forlange mere? Det kan man sikkert – hvis man er til anden form for ’gourmetmad’ og vinmenuer – ja, så er det nok lidt en flad fornemmelse. For mig er det en fest!

Et eller andet sted bliver jeg så ’glad i låget’, når jeg oplever, hvor enkelt og let det hele kan være –at bo, at spise, at leve. Jeg synes ikke, at det i sig selv er et mål at kunne klare sig med lidt, men jeg kan godt lide og tror også, at man – i hvert fald jeg – har godt af ind imellem at prøve at klare sig med få remedier.

Jeg prøver at tage det enkle og egentlig også sorgløse liv med hjem fra ferier. Det lykkes nogen gange, men bestemt ikke i tilstrækkelig grad. Der er så meget, der forstyrrer, når man kommer hjem.

Måske det er én af grundene til at holde ferie: At det er så godt og tiltrængt ikke at blive forstyrret – at få fred for mails, telefoner, informationer, nyheder, ulykker etc. Måske har vi ind imellem brug for det helt enkle og simple – det spartanske i ordets bedste betydning – for stilheden, roen og eftertænksomheden – for at komme ned i tempo og bare være langsom – brug for ikke at skulle ret meget end at ’sætte det ene ben foran det andet’?

‘Lågen’ til det liv findes på Tilos!