Et lille tilbageblik på april …
Ferie…
Bloggen har ligget stille længe. Blandt andet på grund af ferie – første omgang i marts og næste omgang her i april. Et par uger blev tilbragt på Lanzarote, hvor den stod på løb, yoga, vandreture, solbadning, læsning af bøger (og lidt nyheder) og så noget, som jeg finder vigtigt: At falde i staver! Det betyder ’at blive uopmærksom eller åndsfraværende’ – at falde lidt hen, at falde i tanker. Jeg tror, det er rigtigt vigtigt at øve denne disciplin for at kunne være opmærksom og nærværende. Nogen vil kalde det mindfulness – det lyder måske også lidt smartere, men jeg er fan af gamle udtryk, så derfor bliver jeg ved med at falde i staver.
Derfor blev det heller ikke til noget med at skrive på bloggen, som jeg ellers havde tænkt, at jeg skulle bruge en del tid på. Og der var såmænd også emner nok at tage fat på, når jeg på min tablet forsøgte at følge med i diverse indlæg og debatter. Blandt andet husker jeg, at nu skulle det også til at være slut med, at kontanthjælpsmodtagere sådan kunne snyde! Nettet skal strammes! Mente Troels Lund Poulsen, der selv har måttet gå af som minister, og som i følge nyhederne selv modtager masser af musikbilletter, gourmet middage og andet godt, men det har selvfølgelig ikke noget med snyd at gøre. Det er vel bare noget af det, der hører med til at være minister? Endnu en af de mange tunge pligter.
Jeg kan allerede mærke min harme og mit blodtryk stige, så derfor valgte jeg netop ikke at skrive om den slags tilbage i marts, hvor jeg var på ferie. For jeg mener, at det ind imellem er nødvendigt at trække stikket helt ud for at kunne være menneske – og socialrådgiver.
Farvel…
De sidste 2 uger af april skulle også have været ferie. Det blev ferie fra arbejdet, men turen til Berlin måtte afbrydes efter 1½ døgn.
I stedet har de sidste 2 uger været præget af et farvel til min svigermor, der efter et langt og godt liv, døde i en alder af 97 år. Stille og roligt og med os omkring sig.
Det er altid specielt at tage afsked med et menneske, synes jeg. Også selv om det er et menneske, der dør, i en høj alder. ’Hun eller han var jo også gammel’ – hører man ofte folk sige, måske underforstået, at så er det ikke så slemt? Det tror jeg så ikke lige, at man sådan kan gradbøje, men for mig har det altid hjulpet at tænke, at det trods alt giver mere mening – at der er en form for naturlighed i – at et gammelt menneske dør i forhold til et barn eller en ung. Men uanset hvad, så er det et tab – det er et helt unikt menneske, der dør – og et helt unikt menneske, som har betydet noget, for nogen!
Min svigermor har igennem årtier betydet meget for mig. Hun var kommunist, hun var aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og blev af den grund fængslet, hun var med til at kæmpe for kvinders rettigheder – og ’belærte’ mig ind imellem om de store fremskridt, der var sket – hvis jeg eller andre kom til at tage lidt for let på det. Hun havde sine meningers mod, søgte retfærdighed og kunne ikke fordrage hykleri og forstillelse.
Det har stor betydning at have kendt et menneske, der har oplevet så meget over så lang tid. Et menneske, som har gennemlevet tider og situationer, vi – der er yngre – knapt fatter. Derfor har jeg stor respekt for kvinder som min svigermor – og også de andre kvinder og mænd, der har gjort en indsats fx under 2. verdenskrig eller ’bare’ i dagligdagen… Det er så let at glemme, fordi der nu til dags er så mange krige, men jeg forsøger at huske og værdsætte de kampe, den generation har kæmpet – om det så har været i krig, kvindekamp eller klassekamp.
Forlig…
Så har der været overenskomstforhandlinger i flere måneder – og de blev landet lige inden 1. maj – arbejdernes internationale kampdag.
Tja, hvad skal man så mene om det? Jeg ved det faktisk ikke helt. Jeg synes på en måde, at det har været uskønt at se på, men alt kan jo heller ikke være skønt, så måske er det bare sådan (rolle) spillet er?
Jeg bliver imidlertid umådelig træt, når jeg så hører Dansk Arbejdsgiverforenings direktør udtale, at overenskomsten er alt for dyr for de danske virksomheder og det danske samfund – og så den sædvanlige svada om konkurrence evne, manglende vækst og tab af danske arbejdspladser… Og at det offentlige ikke skal være lønførende etc. Det er simpelthen for billigt og ubegavet at trække det kort hver gang!
Sjovt nok er det altid vigtigt både i det offentlige og det private at have gode lønforhold med diverse goder som fratrædelsesgodtgørelse – godtgørelse for så alligevel at blive – og så igen godtgørelse for at træde af – når man skal ansætte folk i toppen af pyramiden.
For det er nemlig helt nødvendigt for at kunne tiltrække kvalificerede ansøgere! Det er så åbenbart lige meget, når vi taler om medarbejdere på gulvet? De skal vel være taknemmelige for overhovedet at have et arbejde eller hvad?
Hvorfor er DA tavs, når milliarderne strømmer ud af statskassen, fordi SKAT fejlagtigt har udbetalt udbytteskat, der ikke skulle have været udbetalt? Når selskabstømmere går amok? Når kæmpe virksomheder ikke betaler skat eller gemmer pengene udenfor landet? Når en direktør har fejlet hele vejen igennem og så alligevel skal have et kolossalt gyldent håndtryk? Når ledere får en kæmpebonus, selv om de ikke har opnået noget som helst? Når direktører, politikere og lignende ikke helt kan finde ud af, hvordan man forvalter andres penge og tager på dyre rejser, spiser og drikker for eksorbitante beløb, medbringer ægtefæller, køber kunst og dyre møbler til deres kontorer – så er der ingen snak om mådehold!
Så er det simpelthen bare helt nødvendigt.
Kan være jeg blander æbler og pærer, men det må man så godt på denne blog – for uanset hvilken form for frugtsalat, der bliver blandet – så er der noget om snakken. Beklager!
Forår…
Det lader vente på sig. Det er til gengæld ikke noget, jeg vil klandre hverken politikerne, Dansk Arbejdsgiverforening eller andre for!
I skrivende stund lyner og tordner det over Vestjylland og regnen siler ned. Det er blæsende og hundekoldt. Sådan er det ofte, siger meteorologerne – det er helt normalt.
Man kan jo altid få en tanke om de her klimaforandringer, som både findes og ikke findes. Det sete afhænger af øjnene, der ser.
Jeg vil lade det blive ved det! Og så bare håbe på, at det ikke er de’ store’ lønstigninger til det arbejdende folk, der er skyld i uvejret.
GOD 1. MAJ I MORGEN. DER ER STADIG NOGET AT KÆMPE FOR!