Ja undskyld mig den lidt ’friske’ overskrift på en stille søndag, men det er det spørgsmål, der har kørt rundt i mine tanker, efter at jeg sammen med min kæreste har været i biografen og set filmen ’En frygtelig kvinde’…
Men det spørgsmål vender jeg lige tilbage til…
Inden da kan jeg afsløre, at jeg i nogle situationer sagtens kunne genkende mig selv i filmen! Jeg kan også godt lide at bestemme, hvor ’sofaen skal stå’ eller hvilke malerier, der skal på væggen. Til gengæld kunne jeg ikke drømme om at købe effekterne for min kærestes penge! Jeg kunne heller ikke finde på at tvinge manden på loppemarked, for at han skulle sælge alle sine CD’! Og så videre… Jeg kan så også afsløre, at det aldrig ville være en mulighed hos min kæreste – og godt for det!
Men jeg kan ikke genkende mig selv som en infam, nedrig, manipulerende, uhæderlig, ondskabsfuld, halv-psykopatisk kvinde – og måske er det også det, forskellige anmeldere og bloggere har reageret på? Især kvinder. Forståeligt nok.
Jeg kan ikke helt bevæge mig op i det røde feministiske felt over filmen. Det er den simpelthen ikke seriøs nok til. Det er instruktøren Christian Tafdrups (satiriske) syn på kvinder og åbenbart også hans erfaringer. Og jeg håber da bare, at han er blevet klogere – på sig selv!
Men jeg undrede mig over filmen… og jeg blev optaget af den mandlige figur, Rasmus, og hvad det var, der skete med ham. Er alle mænd sådan nogle ’skvat’, der bare retter ind, finder sig i alle ydmygelser og skemalagte aktiviteter, betaler ved kasse 1, opgiver vennerne eller tvinges til at være sammen med dem, når det passer fruen eller deres fruer? Vil mænd i parforhold for enhver pris? Det håber jeg ikke, og jeg tror det heller ikke.
Men tanken var da – om mænd bare sådan er til salg for et blowjob? Tja? Rasmus var da noget billigt til salg efter min mening! Her var han midt i at planlægge drømmerejsen på motorcykel i Sydamerika (for anden gang) – og så kom ’den frygtelige kvinde’ igen forbi. Hvad skete der lige her? Jo, han blev et stakkels offer, der siden måtte varte (de frygtelige) veninder op med frugt, hvilket han så heller ikke kunne gøre godt nok og så bide alt i sig ude på trappen.
Det er sikkert også set før… men det er her kæden hopper af for mig – hvorfor gør han, som han gør? Ja hvis man skal følge filmen, så er det vel fordi, han igen er blevet manipuleret og endnu engang sidder i saksen?
Er det sådan parforholdet er? Og er det ’autoriserede parforhold’ den eneste måde at leve på? NEJ. Der er andre måder at leve sit liv sammen med et andet menneske på, hvilket der også har været fokus på den sidste tid. De såkaldte LAT (living apart together) forhold vinder åbenbart frem. Selv har jeg levet sådan i årtier, og det er stærkt vanedannende! Så kan man nemlig selv bestemme, hvor sofaen skal stå og selv betale for sine malerier. Man behøver ikke hele tiden at gå på kompromis og opgive sig selv. Og man kan fylde opvaskemaskinen, lige som man vil. Og det samme gælder for ens kæreste – vel at mærke!
Er det ikke bare for let, er jeg ofte blevet spurgt? Hvordan kan man tillade sig ikke at tage det sure med det søde? På en eller anden måde virker det (eller har virket) voldsomt provokerende, at man bare sådan bor hver for sig.
Det handler om et bevidst valg, hvilket jeg også håber, at det gør, når kærester flytter sammen. Men jeg har da ofte skullet svare på, hvorfor jeg ikke flyttede sammen med min kæreste? Jeg synes, det er langt vigtigere at kunne forklare (for sig selv), hvorfor man gør det – altså flytter sammen. At bo hver for sig har bestemt sine fordele, og så er der selvfølgelig noget, man mister, ikke får eller savner. Sådan er det, når man træffer valg. Et vigtigt valg for mig at se.
Så for mig sætter filmen også (bevidst eller ubevidst) fokus på den tilfældighed, det tilsyneladende kan være, hvem man vælger at dele sit liv med… hvem der sådan lige kigger forbi!
Og det fokus synes jeg er langt vigtigere end sofaens placering, maleriets farver og tallerknernes placering i opvaskemaskinen. Selvom jeg godt kan lidt at have kontrol over både sofa, malerier og opvaskemaskine.